Del
Vælg mellem 2 tilbud
Book et ophold på et feriecenter på Rømø_090-34707
Velkommen til Danmarks bredeste strand ved Lakolk!
Rømø er en særdeles naturskøn ferieø, der er beliggende i det sydvestlige hjørne af Danmark. Den er især kendt for sine store, pragtfulde sandstrande.

Feriecenter Rømø

Vejen til Rømø går over en knap 10 kilometer lang dæmning, der skærer sig igennem Vadehavet. På en solrig dag er køreturen over dæmningen næsten en attraktion i sig selv – det er nemlig en fascinerende oplevelse at betragte solens glitrende spil i havet, mens du kører hen over det.

På den vestlige side af Rømø findes et ferieområde der blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet. Det drejer sig om Lakolk, hvis popularitet ikke er blevet mindre siden da. Tværtimod; den dejlige, brede sandstrand tiltrækker stadig feriegæster fra nær og fjern. Her kan du soppe i vandkanten og bygge sandslotte sammen med børnene, du kan tage dig en dukkert, eller bare nyde livet under den klare, blå himmel.

Flere steder er det muligt at køre med strandbuggy, ligesom det er muligt at leje heste. Rømø er særdeles velegnet til udflugter, uanset om de foregår til fods, til hest eller på en cykel.

Når tidevandet trækker sig tilbage er der ingen tvivl om, hvorfor denne del af Nordsøen er en del af Vadehavet. Havbunden blotlægges nemlig i så stort et omfang, at du faktisk kan gå en tur på bunden af den.

Book dit ophold nu og glæd dig til alle tiders ferie!