Del

Oversigt

Beskrivelse

Om Agger Havn Feriecenter
I første parket til havnen og fjorden finder du feriecenter Agger Havn. Her bor du og familien i en skøn feriebolig med en hyggelig terrasse. Med beliggenhed i de naturskønne hedearealer er Agger Havn det ideelle udgangspunkt for trave-, fiske- og cykelture.

Besøg fuglereservatet nord for Agger, tag på klitvandring langs Vesterhavet, sving fiskestangen ved Flade Sø eller tag på cykeltur i Thys smukke natur. Udforsk det smukke og uspolerede naturområde fra Agger Tange til Hanstholm, som i 2008 blev udnævnt til Danmarks første Nationalpark. Vil I på lidt længere udflugter, kan vi anbefale Jesperhus Blomsterpark, hvor I kan se på smukke tropefugle og slå jer løs i parkens pirat-, lege- og vandland. Jyllandsakvariet i Thyborøn er også et besøg værd. Her kan I, hvis I tør, klappe en haj eller holde en krabbe i hånden.
 

Bemærk! - Da alle husene har individuelle ejere, kan indretning og udstyr variere fra hus til hus. De viste billeder afspejler ikke alle husenes indretning og udsmykning.

Faciliteter
Indendørs
Swimmingpool* · Sauna · Billard · Bordtennis · Restaurant** · Møntvaskeri · Gratis adgang til Sydthy Svømmebad · Trådløst internet inkluderet, men begrænset mulighed for download og streaming.
* For gæster i Agger Havn er der gratis adgang til Sydthy Svømmebad (11 km fra Agger Havn).

Udendørs
Beachvolley · Petanque · Legeplads · Minigolf

 

Hvad skal jeg opleve i og omkring Agger
Agger Havn Feriecenter ligger i naturskønne omgivelser i feriebyen Agger ved Thy Nationalpark ud til Vesterhavet. Når du holder ferie i Agger, skal du opleve:

  • Agger - slentre rundt i den lille ferieby, besøg den hyggelige havn og kør langs Aggervej ved Krik Vig ned til færgeovergangen til Thyborøn, hvor du kan besøge JyllandsAkvariet.
  • Thy Nationalpark, der er en oplagt destination til lange vandreture i den unikke natur.
  • Klitmøller eller Cold Hawaii, hvor du kan prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter.

 

Om Området
Området omkring Feriecenter Agger Havn
Ønsker I en ferie midt i naturen er Agger Havn det ideelle udgangspunkt til fiske-, trave- eller cykelture i området mellem hav og fjord. En tur til fuglereservatet nord for Agger, en strand- og klitvandring langs Vesterhavet, med fiskestangen til Flade Sø eller på cykel over Thy, Mangfoldigheden er stor. Her er plads til afslapning og ferie i en storslået natur langt fra stress og jag. Området kan udforskes på markerede cykel-/vandrestier på helt op til 12 km.

Nationalpark Thy i Nordjylland -"Danmarks sidste vildmark"
Nationalpark Thy er kendt for sin fantastiske natur og her er tid til at opleve vidderne og få sand mellem tæerne. Og tid til massevis af oplevelser både i naturen og i de mange andre tilbud, som nationalparken også indeholder.

Nationalpark Thy, "Danmarks sidste vildmark", er præget af store natur- og landskabsværdier. Den vestlige del af Thy er formet af århundreders sandflugt og rummer i dag store nationale og internationale natur- og landskabsværdier i form af kyst, klitter, klitheder, søer og klitplantager. Hertil kommer et spændende og værdifuldt samspil mellem kulturhistorie og natur, som er en bærende del af ideen om en nationalpark i Thy.

Nationalparken strækker sig fra fyret i Hanstholm i nord til Agger Tange i syd og bliver mod øst afgrænset af landbrugslandet. I området møder arktiske og sydeuropæiske naturtyper hinanden. Klithederne er af europæisk betydning og har mange dværgbuske, men relativt lidt lyng. I Vestthy og omkring Hanstholm findes nogle af Danmarks reneste søer. Der er både kalkrige og kalkfattige søer, og vandplanterne og insektlivet i dem er ualmindeligt i forhold til resten af landet. På de stejle kalkskrænter omkring de tidligere øer i stenaldertidens hav, som f.eks. ved Hanstholm, findes en tørbundsflora af urter. Og i de brakke og salte vådområder ved Agger og Harboør Tanger findes mange plantearter. Der er kun få fugle i området - til gengæld finder man flere sjældne fuglearter.

 

JESPERHUS - Meget mere end blomster og bier.
Der er både fart og spænding, tid til eftertanke og masser af lærerige oplevelser i Jesperhus Blomsterpark. En tredjedel af parken er overdækket. Her finder du vores 4D biograf, junglezoo med spændende planter, fritgående aber og leguaner og sjov junglesti. En tredjedel er blomsterpark, hvor du kan hente inspiration til din egen have, nyde farvepragten, smage og dufte på sansealleen og nyde en dejlig kop kaffe i Cafe Klodshans. En tredjedel er legeland med sjove forlystelser, både, biler, karuseller, ponyridning, hoppepuder, sandkasser og meget mere.

 

Kystcentret Thyborøn - Terrarium og oplevelsescenter
Kystcentret har Danmarks første kystterrarium - se hugorme,firben, frøer og tudser.
Her kan du også bygge diger, lave bølger både med hænder og fødder, lade hænderne forsvinde ned i kviksand eller sejle med fjernstyret trawler. Se også udstillingen om den dramatiske stranding af den russiske fregat "Alexander Nevskij" og besøg vores specialbiograf.

 

Jyllands Akvariet
Tør du klappe en haj på hovedet? JyllandsAkvariet tilbyder masser af aktiviteter hele året for hele familien. Deltag i fodring af vores hajer og rokker i rørebassinerne. Tag med på Sælsafari i båd med glasruder i bunden Natursafari med traktorbussen i Limfjorden Ravsafari med ravgaranti og meget mere.

 

Mønsted Kalkgruber
Verdens største kalkgruber. En endeløs labyrint af minegange med huler så store som domkirker og smalle gange, hvor en voksen mand ikke kan gå oprejst. Der er 60 km minegange, heraf er ca. 2 km oplyste. Der vises multimedie over den største sø i gruben et lyshav, hvor kalkens og grubernes historie spejler sig i vandet. Udstilling og film om flagermus, geologi og historie i Kalkværket.

 

Hjerl Hede
Kendt for sin levendegørelse både om sommeren og til jul med bl.a. arbejdende værksteder, dampsavværk, veterandamptog og en stenalderboplads. Museets 50 bygninger viser den danske landsbys udvikling fra 1500-tallet til op mod 1900 med bl.a. Danmarks ældste bondegård "Vinkelgården" fra omkr. 1530. Der er også skov- og mosebrugsmuseum og en samling af gamle danske husdyrracer. Se hjemmeside for specielle arrangementer.

Faciliteter

  • Afstande

    Hav/fjord
    50 m
    Indkøb
    800 m
    Restaurant
    50 m
  • Børneaktiviteter

    Legeplads
    Ja
  • Velvære

    Sauna
    Ja
    Swimmingpool inde
    Ja
    Swimmingpool ude
    Nej
    Badeland
    Nej