Del

Oversigt

Beskrivelse

Om Karrebæksminde Feriecenter  
Feriehusene er oprindeligt arkitektonisk udformet i stil med de bungalows, man i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet byggede i Kenya og Sydafrika. Feriehusene ligger på et stort, grønt areal med masser af plads til at boltre sig på. Husene er tegnet af arkitekt Stephan Kappel og findes i 2 typer:

Bemærk! - Da alle husene har individuelle ejere, kan indretning og udstyr variere fra hus til hus. De viste billeder afspejler ikke alle husenes indretning og udsmykning.

Karrebæksminde Feriecenter ligger på Enø og er et sandt smørhul af oplevelser for både krop og sjæl. Slap af, gå i vandet ved sandstranden eller tag på cykeltur med højt til himmel og fuglesang. Naturen her er i sig selv en legeplads for hele familien. "Karrebæk Kanalen" byder på pulserende stemning på den ene side og solopgang over Enø på den anden side.

På Enø kan I være sikre på, at alle krummer fra frokosten bliver spist op. Her er et enestående fugleliv, især mange rovfugle holder til her. Er I mere til fisk end fugl, så prøv lykken i fjorden. Her kan fanges både krabber, fladfisk og fjordrejer.


Området omkring Karrebæksminde
Feriecenter Karrebæksminde er en lille fiskerby med en herlig badelivsstemning, cafeer og en perfekt badestrand, som i mange år har fået det "Blå Flag". Find en bænk ved kanalen, betragt livet alt imens du nyder en kølig forfriskning. Køb røgede fisk, som du kan tage med hjem til frokosten i dit feriehus. Og når aftenen sænker sig over byen, kan du indtage aftensmaden på én af de mange restaurationer, som også løbende har musikarrangementer.

 

Næstved-Egnen
Tag en dukkert ved Karrebæksminde, prøv lykken med fiskestangen, nyd naturen fra en kano på Susåen, tag cyklen ud over det dejlige land, eller nyd en vandretur. Send mor på shopping, der er masser af muligheder og aktiviteter for hele familien!
Næstved tælles blandt de ældste byer i landet og er en af de største danske byer i middelalderen. Byen er endnu i dag med sine godt 42.000 indbyggere en af de større danske provinsbyer. Hele Næstved Kommune har ca. 80.000 indbyggere.

 

Hvad skal jeg opleve i og omkring Karrebæksminde?

Karrebæksminde Feriecenter ligger i naturskønne omgivelser på Enø på det sydvestlige af Sjælland. Når du holder ferie i Karrebæksminde, skal du opleve:

  • Karrebæksminde, hvor du kan gå ture i Karrebæksminde Inderhavn, besøge byens spisesteder, tage på opdagelse og gåture ved vandet og nyde naturen og roen.
  • Møns Klint - tag på tur til den unikke Møns Klint på Møn. Her kan du også besøge GeoCenter Møns Klint og blive klogere på klinten.
  • København - Danmarks hovedstad og alle byens attraktioner ligger inden for køreafstand fra feriecentret. Besøg charmerende, brostensbelagte Christianshavn, Operaen, Strøget, Tivoli, Rådhuspladsen, Amalienborg, Nyhavn osv.
  • De sjællandske slotte. På Sjælland finder du flere kendte slotte som Fredensborg, Frederiksborg, Kronborg og Eremitageslottet.

 

BonBon-Land

Tag familien med i BonBon-Land ved Næstved og tilbring en hel dag i en af Danmarks mest kendte og sjoveste forlystelsesparker. Med mere end 50 forlystelser er der forlystelser forenhver smag. Når indgangen er betalt er alle forlystelser gratis. I BonBon-land finder du også mange spisepladser og restauranter.

Friheden - kanalrundfart

Skibet Friheden er en oase midt i en begivenhedsrig ferie. Nyd freden og slap af mens kanalens bredder underholder dig med varieret sceneskift - lige fra de skulpturelle industribygninger i Næstved Havn til de smukke grønne bredder, der omgiver Danmarks længste snorlige kanal. Kanalen munder ud i den åbne fjord, og er en fantastisk naturskøn scene med rigt fugleliv. Fra Fjorden sejler Friheden over det lave farvand Mellemgrund, hvor kun meget få skibe kan sejle. Herefter lægger skibet til ved eventyrslottet Gavnø. Entré til Gavnø skal købes ombord. Herefter går turen igen ud på den smukke Karrebæk Fjord mod Karrebæksminde, hvor der lægges til ved Fiskehuset Enø, inden der sejles tilbage til Næstved.
Friheden er indrettet, så du både kan nyde turen udenfor på dækket eller indenfor ved små borde.

Gavnø Slot
Gavnø er én af Danmarks største kulturskatte. Gavnø Slot indeholder en stor samling af kunstgenstande samt Nordeuropas største private malerisamling på godt 1.000 malerier. Sommerfugleland og Afrikanske Bjerggeder. Naturlegepladsen Sørøverland og Skattejagt. Slotsparken byder bl.a. på Danmarks største tulipanudstilling, sansehave, unik dukkeudstilling og en romantisk rosenhave. Gavnø Klosterkirke fra 1400-tallet med Nordens mest farverige kirkerum. Café Tulipanen, souvenirbutik samt nyt slotsbryggeri.

 

ZOOPARK i Næstved
I ZOOPARK kan du opleve farlige, sjove og spændende dyr. Stå ansigt til ansigt med den sjældne hvide tiger eller møde de små, søde kænguruer, opleve sjove aber eller se de giftige krybdyr og kæmpe kvælerslanger. ZOOPARK er en børnevenlig park, hvor du har mulighed for at komme helt tæt på dyrene. Nysgerrige geder, frække æsler og kælende kameler er nogle af de mange dyr, som du kan fodre og klappe. Besøg også zoovenirforretningen og prøv at røre en slange eller andet kryb!
Tag madpakken med og nyd frokosten i den hyggelige hjertehave ved søens bred eller besøg den store naturlegeplads, hvor børn og legesyge voksne kan more sig. Det er også muligt at købe frokost og snacks i kiosken.

 

Kanosejllads ved Næstved
Susåen slynger sig smukt gennem egnen omkring Næstved. En kanotur er en smuk måde at opleve naturen på. Ismassernes færd over Sjælland for 10.000 år siden har formet landskabet med høje bakkedrag, dybe dale og store våde flader. Tystrup-Bavelse Søerne og hele Susåløbet er Sjællands mest vandrige åsystem, der skærer sig gennem landskabet, og danner levested for masser af vadefugle, havørne, isfugle, vandstære og store mængder gæs på træk.

 

Middelaldercentret
Den lille købstad Sundkøbing anno 1398 huser fredelige håndværkere, drabelige krigere, tapre riddere og to rige købmænd. På markedsdage flokkes de handlende om lokale og udenbys varer, og gøglere, musikanter og andet pak gæster byen. Ridderne øver med deres heste og våben og højsommeren igennem er der dagligt ridderturneringer. Byvagten afprøver krigsmaskinerne der slynger med store sten, og undertiden brager kanoner og hagebøsser. Middelaldercentret er et forsøgscenter for historisk teknologi.

 

Geocenter Møns Klint
GeoCenter Møns Klint ligger unikt, der hvor Danmarks kridtfundament dramatisk falder lodret mod Østersøen. Lige uden for døren ligger Klinten med landets smukkeste og til tider mest voldsomme natur. Geocentret er fyldt med oplevelser. Du kan blandt andet opleve livet i kridthavet, løfte bjerge, gå igennem istidens gletsjere, lave dit eget klinteskred, deltage i aktiviteter og komme på ture med naturvejlederne eller se 5 af landets bedste kunstneres bud på Danmarks og Møns Klints geologiske tilblivelse.

 

Geomuseum Faxe
Geomuseum Faxe ligger smukt på kanten af Faxe Kalkbrud, der er Danmarks største aktive kalkbrud. Kalken er resterne af et 63 millioner år gammelt forstenet koralrev, og man kan finde over 500 forskellige slags fossiler dernede. Museet byder på en stor geologisk udstilling om livet på det fossile koralrev, samt en kulturhistorisk udstilling om kalkbrydningens mere en 900 års historie i Faxe.

Faciliteter

  • Afstande

    Golfbane
    5 km
    Hav/fjord
    500 m
    Indkøb
    1 km
    Køretid LEGOLAND (min.)
    150
    By
    11 km
  • Børneaktiviteter

    Legeplads
    Ja
  • Indretning

    Restaurant
    Nej
  • Velvære

    Swimmingpool inde
    Nej
    Swimmingpool ude
    Nej
    Badeland
    Nej