Del

Oversigt

Beskrivelse

Feriecenter med hygge og sjov for hele familien
Landal Reevallis ligger i de smukkeste opgivelser med floder og bjerge i Vijlen, Limburg i et klima, der er mildere end i resten af Holland. VI har i alt 7 forskellige typer ferieboliger lige fra 2-personers på 38 m2 til 6-personers på 70 m2. Her er kort sagt en perfekt bolig, om I er afsted bare jer to eller har hele familien med. Ferieparken har masser af muligheder for aktivitet og samvær ude som inde for både store og små, så I kan se frem til en uforglemmelig ferie.

Stort indendørs badeland lige i nærheden
Blot 3,5 km - eller 13 minutter på cykel - fra Landal Reevallis ligger Landal Hoog Vaals, og her har I fri og ubegrænset adgang til det store badeland, der har masser af sjov for store og små vandhunde. Bl.a. en 50 m lang vandrutsjebane, børnebassin og svømmebaner. I ferierne er der en skøn forhindringsbane, hvor børnene kan få timer til at gå. De voksne kan slappe af og se på fra liggestolene. Saunaen, det tyrkiske bad og beauty salonen frister med massage, velvære og diverse skønhedsbehandlinger. 

Aktiviteter inde og ude
Hvem kan ikke li’ en god familiedyst? Hos Landal Reevallis kan I udfordre hinanden på bl.a. golfbanen, på fodboldbanen og ved bordtennisbordet. I kan også downloade vores nyeste innovative app Landal Adventure og tage med børnene på digital skattejagt i ferieparken. Familiens yngste kan bruge mange timer på den sjove legeplads.  Selve naturen rundt om ferieparken er et oplagt sted at tage på udflugt på cykel eller til fods. Cykler til hele familien kan lejes i ferieparken.

Mad og drikke
Få rundstykker leveret til ferieboligen og nyd en stille og rolig morgen, før det går løs med aktiviteter og oplevelser. Selv om det kan være oplagt selv at stå for forplejningen i ferieboligen, er det også rart at spise ude. I gåafstand fra ferieparken kan I bl.a. lade jer friste af pandekager fra De Pannenkoekenmolen, spise en a la carte frokost på Café-restaurant Bergzicht, eller nyde en udsøgt udsigt og middag på Restaurant Buitenlust.

Oplevelser i nærheden
Mens I holder ferie i Landal Reevallis, må I ikke gå glip af et besøg hos nogle af de mange seværdigheder og udflugtsmål, som det naturskønne område byder på. Det helt store hit er GaiaZoo, der er udnævnt til det bedste udflugtsmål i Holland i 2018. Zooen ligger blot 15 km fra ferieparken. De stemningsfyldte byer Liege, Maastricht og kejserbyen Aachen ligger alle inden for en kort køretur. Er I mere til et besøg på en vingård, et ølbryggeri eller et glaspusteri, så er dette også muligt. Egnen er kendt for sine grotter og huler, hvoraf Fløjlhulen Valkenburg aan de Geul er helt unik. Et sikkert hit er også det store subtropiske badeland Mosaqua i Gulpen.