Del

Oversigt

Beskrivelse

Landal Berger Duinen
Hold ferie tæt ved hav og badestrand i Noord-Holland
Landal Feriepark Berger Duinen ligger ud til det mest varierede naturområde langs den hollandske kyst. Her finder I både klitområdet Schoorlse Duinen, skov, sandklitter og herlig badestrand. Ferieparken har i alt 72 luksuriøse og fritstående 1 – 8 personers feriehuse. Vælg den feriebolig, der passer til jer – det kunne f.eks. være et af de særlige Wellness ferieboliger.

OBS: Slutrengøring er inkluderet.

Aktiviteter inde og ude
Foruden ferieparkens dejlig legeplads er den mere end 50 meter høje sandklit og den skønne sandstrand Bergen aan Zee et sikkert hit for børn i alle aldre. Vil I hellere bade inden døre, ligger et svømmebad med vandrutsjebaner, bølgebassin, svømmebaner og spa i Alkmaar. Derudover findes 60 km vandre- og cykelruter lige uden for døren. Cykler i alle afskygninger lige fra mountainbikes til elcykler kan lejes i ferieparken. Giv den gas på ruten Mountainbike parcours Schoorl, eller nyd en rolig hyggetur, hvor I har tid til at kigge på områdets flora og fauna.

Mad og drikke
Alle ferieboligerne har fuldt udstyret køkken, men derfor kan man jo godt gøre det lidt nemt og spise ude. Der findes mange caféer og restauranter i Schoorl og Bergen – både ude i skoven, med udsigt til de høje klitter eller på et hyggeligt landsbytorv. Få yderligere tips i ferieparkens reception.

Oplevelser i nærheden
Naturområdet omkring Landal Feriepark Berger Duinen er et paradis for naturelskere, men også den magiske kunstnerlandsby Bergen og den stemningsfyldte landsby Groet er udsøgte udflugtsmål med mad- og kunstmarkeder og historiske seværdigheder. Børnene vil elske en dag i Legeland Goudvis, der har hele tre indendørs legelande og en stor udendørs legeplads. Et sikkert hit er også havakvariet i Bergen aan Zee, hvor der venter jer spændende fisk fra bl.a. Amazonejunglen, piratfisk, giftige dragefisk, hajer og reptiler.