Feriecenter Poitou-Charentes
Feriecenter Poitou-Charentes - Poitou-Charentes byder ikke alene på spændende byer og mulighed for badeferie, sejlsport og lystfiskeri; det er også her, det berømte vindistrikt Cognac findes.
Feriecenter Poitou-Charentes - Regionens hovedstad er Poitiers, en billedskøn by, der ligger i smukke omgivelser ved Clain floden. Her findes endnu arkitektoniske minder fra den tid, hvor Romerriget herskede over området. I byen findes også Frankrigs ældste kirke, Baptistére Saint-Jean, der blev opført i det 4. århundrede.
Feriecenter Poitou-Charentes - Ved Atlanterhavskysten findes den vigtige havneby La Rochelle, der igennem adskillige århundreder tjente mange penge på at handle med salt og vin. Indbyggerne blev efterhånden protestanter, hvilket i 1620’rne udløste angreb fra den katolske konge af Frankrig, Ludvig XIII. De gyldne tider vendte imidlertid tilbage i 1700-tallet, hvor La Rochelle nød godt af handelen med franske kolonier i Afrika, Caribien og Canada. Slaver, sukker og pelse bragte igen rigdom til byen, der blomstrede op.
Feriecenter Poitou-Charentes - Under Anden Verdenskrig blev byens havn omdannet til en vigtig tysk ubådsbase, der den dag i dag er en del af bybilledet. De massive anlæg af armeret beton har indgået som kulisser i filmene ”Das Boot” og ”Indiana Jones og Jagten På Den Forsvundne Skat”, der begge fik premiere i 1981.
Feriecenter Poitou-Charentes - Fra La Rochelle fører en bro ud til øen Île de Ré. Da romerne under ledelse af Julius Cæsar erobrede området, lå her tre øer. Med tiden blev så store arealer imidlertid udlagt til indvinding af salt, at de tre små øer voksende sammen til én.
Feriecenter Poitou-Charentes - I nærheden af Île de Ré findes det berømte Fort Boyard, der danner rammen om den populære TV-serie ”Fangerne på Fortet”. Opførelsen af fortet blev igangsat af Napoleon i 1801, men da det var færdigt 56 år senere, havde udviklingen af langtrækkende kanoner gjort det overflødigt. I stedet fungerede fortet i nogle år som fængsel, men efterhånden blev det bare forladt. Da optagelserne begyndte i 1990, var der derfor brugt omkring to år på at restaurere og modernisere den imponerende bygning i havet.
Feriecenter Poitou-Charentes - Det verdenskendte vindistrikt Cognac, der findes omkring byen af samme navn. Mange producenter er glade for at tage imod gæster, og byder gerne på smagsprøver. Enkelte af de større firmaer arrangerer desuden guidede ture, der viser hvordan druerne fra markerne omkring byen bliver forvandlet til de velsmagende, gyldne dråber der er efterspurgt over hele verden.