Feriecentrene i denne naturskønne del af Danmark er beliggende ved henholdsvis Aabenraa og Gråsten. Benniksgaard Feriecenter har sin egen 18-hullers golfbane, hvorfra der er en pragtfuld udsigt ud over Flensborg Fjord. De to øvrige feriecentre, der ligger lige ud til vandet, fokuserer mere på børnefamilier.
En af lokalområdets mest populære attraktioner er den smukt anlagte have, der findes omkring Gråsten Slot. Om sommeren anvendes slottet i perioder af kongefamilien. På disse tidspunkter er haven lukket, men ellers er den afgjort et besøg værd.
Den nærmeste større by er Flensburg, der ligger lige på den anden side af grænsen. Byens atmosfærefyldte (og meget lange!) gågade er altid et besøg værd.
Benniksgaard Ferielejligheder ved Gråsten og Als. Ca. 11 km fra grænsen mellem Danmark og Tyskland og motorvejen E45 , midt i den bakkede sønderjydske natur med udsigt over Flensborg Fjord og omgivet af landlig idyl,
Feriecenter Fiskenæs er et eksklusivt feriested, der er anlagt på en halvø ganske tæt ved Gråsten. Omgivelserne er i en klasse for sig. Omkring feriehusene ved Feriecenter Fiskenæs fører en dejlig, velholdt plæne direkte ned til den maleriske Flensburg Fjord og bag Feriecenter Fiskenæs findes en skov med smukke, grønne træer.
Løjt Feriecenter er beliggende lige ned til stranden ved Genner Bugt, få kilometer nord for Aabenraa. På det familievenlige Løjt Feriecenter kan du slappe af i naturskønne omgivelser, samtidig med at spændende byer som Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Flensburg er inden for nem rækkevidde.