I denne region findes to spændende feriecentre, Hejlsminde Badehotel ved Lillebælt og Kolding Byferie ved Slotssøen. Begge feriecentre er oplagte valg, hvis det først og fremmest er en afslappende badeferie der står på programmet.
På Hejlsminde Badehotel findes et stort og børnevenligt badeland, der virker som en magnet på familiens yngste medlemmer. Et ophold på Kolding Byferie giver adgang til det nærliggende badeland ”Slotssøbadet”, der også tilbyder forskellige former for wellness behandlinger.
Lokalområdets største attraktioner er Legoland ®, Løveparken Givskud Zoo, Orion Planetarium i Rødding og H.C. Andersens hus i Odense.
Hejlsminde Badehotel er smukt beliggende lige ud til Lillebælt, omtrent halvvejs mellem Kolding og Haderslev. Hejlsminde Badehotel er et glimrende valg for både børnefamilier og for par, der trænger til et afbræk i en travl og stressende hverdag.
Kolding Byferie er et spændende feriecenter, der er beliggende i en af Danmark mest dynamiske byer. Når turen går til Kolding Byferie kan du vælge imellem en række dejlige ferielejligheder, hvoraf mange er opført i afvekslende former som for eksempel cirkler og trekanter.